Hvorfor 53% af vælgerne skifter parti, og hvad det betyder for din kampagnestrategi

Kun 66% af Socialdemokratiets vælgere fra 2022 stemte på partiet igen ved folketingsvalget i marts 2026. Hos Venstre var det 51%, hos Moderaterne 45%. Det er fortsættelsen af en udvikling, hvor over halvdelen af alle danske vælgere flytter sig fra valg til valg. Det ændrer, hvor du skal bruge din tid, dine ord og dine kræfter i valgkampen.

Din vælger fra sidste valg er ikke din vælger til det næste. Ifølge en exitpoll-analyse fra TV 2 beholdt hverken Socialdemokratiet, Venstre eller Moderaterne flere end to tredjedele af deres egne vælgere fra 2022 ved folketingsvalget i marts 2026. Dansk Folkeparti tredoblede sig, blandt andet fordi partiet hev 17% af sine stemmer fra Socialdemokratiets 2022-vælgere og 27% fra Danmarksdemokraternes. Partiet vandt ikke nye vælgere så meget som det overtog vælgere, der havde forladt deres gamle partier.

Hvis du planlægger din kampagne ud fra, at dine vælgere fra sidst stadig er dine vælgere, bygger du på en antagelse, der allerede var forkert ved de sidste tre valg.

Hvor mange vælgere skifter egentlig parti?

Rigtig mange, og det er ikke en ny tendens. 53% af danskerne flyttede deres stemme fra ét parti til et andet fra folketingsvalget i 2019 til folketingsvalget i 2022. Det er flere end ved jordskredsvalget i 1973, og det slog den daværende rekord fra 2019 på 44% med stor margin.

Exitpoll-tal fra Megafon, som TV 2 bragte lige efter folketingsvalget i marts 2026, viser, at mønsteret er fortsat: Kun 66% af Socialdemokratiets 2022-vælgere stemte på partiet igen, kun 51% af Venstres, og kun 45% af Moderaternes. Selv Danmarksdemokraterne, som selv er et af de nye partier, der har taget markant del i vælgervandringen siden 2022, mistede 27% af sine 2022-vælgere til Dansk Folkeparti alene.

Vi ser en udvikling, der har acceleret over de seneste valg.

For kandidaten betyder det, at du ikke kan regne dine tidligere vælgere som en sikker bund at bygge videre på. For kampagnelederen betyder det, at målgruppeanalysen fra sidste valg har en kortere holdbarhed, end du tror.

Hvorfor er vælgerne blevet så mobile?

Vælgerne er blevet mindre loyale, fordi færre af dem overhovedet føler sig knyttet til et parti. I 2022 svarede kun 33% af danskerne, at de identificerede sig med et bestemt parti, det laveste, der nogensinde er målt. I 1970’erne var tallet over 70%. På halvtreds år er andelen af vælgere, der overhovedet føler sig som socialdemokrat, venstremand eller lignende, mere end halveret.

Det bliver ikke bedre af sig selv. Kasper Møller Hansen og hans forskerkolleger peger på, at et partiskifte gør vælgeren mere tilbøjelig til at skifte igen. Dermed er der skabt en spiral, hvor vælgerkorpset bliver mere og mere bevægeligt for hvert valg, der går. Det forklarer, hvorfor tallene fra 2026-valget ligner en fortsættelse af mønstret snarere end en enlig svipser.

Læs også: Vælgernes næststørste platform er kandidaternes blinde vinkel

Det hænger også sammen med, at nye partier bliver ved med at byde sig til, og at de gamle partier kannibaliserer på hinanden. Da Lars Løkke Rasmussen stiftede Moderaterne og Inger Støjberg stiftede Danmarksdemokraterne, flyttede de vælgere med sig fra Venstre og Dansk Folkeparti. Ved valget i 2026 gik bevægelsen igen på tværs: Dansk Folkeparti tog vælgere fra både Socialdemokratiet og Danmarksdemokraterne, mens Venstre mistede vælgere til sine egne allierede i blå blok, Liberal Alliance og Konservative, der hver overtog 13% af Venstres 2022-stemmer.

2026-resultatet har også sin egen, konkrete forklaring. SVM-regeringen var upopulær fra sin start, og afskaffelsen af Store Bededag som helligdag sad i mange vælgere gennem hele valgperioden. Det gjorde det svært for tre så forskellige partier at dele en fælles regeringsdagsorden, uden at det gik ud over dem hver især ved stemmeurnerne. Enhver regering, uanset partifarve, er sårbar over for konkrete, mærkbare beslutninger, fordi vælgerne i dag reagerer hurtigt og ubarmhjertigt, når de ikke kan lide det, de ser.

Ifølge Møller Hansen laver vælgerne normalt ikke revolutioner, når de skifter. De hopper til partiet ved siden af, og hopper gerne tilbage igen senere. At 17% af Dansk Folkepartis 2026-stemmer i 2022 sad hos Socialdemokratiet er derfor bemærkelsesværdigt: Det er ikke et hop til naboparti, men et spring på tværs af blokke, hvilket var lige ved at tippe balancen til blå blok.

Vælgerne har ikke bare mistet troen på deres gamle parti. De har fået flere steder at gøre af deres stemme, og partierne konkurrerer i stigende grad om de samme vælgere på tværs af, hvad der plejede at være faste bloktilhørsforhold.

Dertil kommer, at vælgerne ikke stemmer med hovedet. De stemmer med maven. En kandidat, der lægger sin kampagne an på det bedste faglige argument, taber typisk til den kandidat, der rammer en følelse. Det er derfor ikke nok at have den rigtige politik. Politikken skal kunne mærkes, før den flytter et kryds, og hvis den ikke gør det, er der efterhånden et parti, der gerne vil forsøge sig med noget, der gør.

Endelig har vælgerne ikke længere en fælles referenceramme at vurdere jer ud fra. Man vælger selv sine nyhedskilder, og de sociale medier tilpasser feedet, så man ser mere af det, man allerede er enig i. Den samme sag om for eksempel sundhedsvæsenet bliver læst forskelligt, alt efter hvilket ekkokammer vælgeren sidder i. Det gør det sværere at ramme bredt med ét budskab, men det gør det også lettere at forstå, hvorfor vælgerne er nemme at flytte: De har aldrig fået jeres fulde historie at forholde sig til, kun det udsnit, algoritmen eller mediet har vist dem.

Læs også: Kom i gang nu. Valget venter ikke på dig

Hvornår beslutter vælgerne sig?

De beslutter sig sent, og de beslutter sig under selve valgkampen. To ud af tre vælgere, altså omkring 66%, besluttede sig først, mens folketingsvalgkampen i 2022 kørte. Til kommunalvalget i 2021 lå tallet på 60%.

Det er ikke ligeligt fordelt. Møller Hansens forskning viser, at det især er unge og vælgere med lange uddannelser, der venter længe med at beslutte sig, mens ældre vælgere lægger sig fast tidligere. Det betyder, at en kampagne, der kun har kræfter til at nå de sidste tvivlere i valgkampens sidste uge, reelt lægger sin indsats efter den ældre del af vælgerkorpset, mens de unge og højtuddannede stadig er i spil helt frem til valgdagen.

Læs også: De unge har holdninger. Du har oversættelsesproblemer

Det betyder samlet set, at valgkampen ikke er en opsamling på en beslutning, vælgerne allerede har taget. Den er stedet, hvor beslutningen bliver til. De tre uger, hvor du hænger plakater, banker på døre og render til vælgermøder, er ikke optakten. De er hovedbegivenheden.

For kandidaten betyder det, at du ikke kan hvile på det arbejde, du har lagt mellem valgene. For kampagnelederen betyder det, at ressourcerne skal være klar til at blive brugt intensivt, når valgkampen går i gang, og at I skal vide, hvilke af jeres målgrupper der stadig er i bevægelse i valgkampens sidste dage.

Hvad betyder det for din kampagnestrategi?

Det betyder først og fremmest, at du skal gentage dit budskab, til du er led og ked af at høre dig selv sige det, og så gentage det en gang til. Vælgerne har ikke set dit opslag. De har ikke læst din pressemeddelelse. De har ikke hørt om din mærkesag, fordi de har et liv, der ikke handler om at følge med i din valgkamp. Det er ikke deres fejl, men det er en præmis, du skal planlægge ud fra.

Se på Jacob Marks valgkamp i 2015, hvor kampagnen holdt sig til ét budskab: minimumsnormeringer, oversat til noget konkret, nemlig maks tre børn per pædagog i vuggestuen og maks seks i børnehaven. Kampagneleder Laura Marie Sinius Månsson fortæller, at de gentog det budskab igennem hele valgkampen, fortsatte med det i Jacob Marks politiske arbejde i Folketinget, og holdt fast i det samme budskab helt frem til valget i 2019, hvor minimumsnormeringer var blevet et kendt begreb i almindelige familier. Det tog to valgkampe og fire år at nå dertil. Ikke én kampagneperiode.

Læs også: Sofavælgeren har valgt: Vi har bare ikke lyttet til det valg

Det betyder også, at du skal droppe forestillingen om, at dine vælgere fra sidste valg er en fast bund, og det gælder, uanset om du sidder i et stort etableret parti eller et nyt.

Du skal bruge tid på at forstå, hvem der reelt er i spil i din kreds eller kommune lige nu, ikke hvem der var i spil sidst. Det er her, kampagnelederens arbejde med data fra ValgTal.dk eller Danmarks Statistik betaler sig: Du skal vide, hvor stemmerne faktisk har flyttet sig ved de seneste valg af samme type, før du bruger kræfter på en målgruppe, der allerede har forladt jer, eller overser en, der er ved at komme til.

Endelig skal du tage vælgernes egen research (eller mangel på samme) seriøst. 62% af vælgerne brugte en valgtest ved folketingsvalget 2022, og ifølge forskningen var den med til at flytte eller afgøre op mod 175.000 stemmer.

For en flytbar vælger uden fast partitilknytning er valgtesten ofte det sted, hvor han eller hun møder jeres politik uden filter. Så tag stilling til, hvordan I besvarer den, i stedet for at overlade det til tilfældighederne.

Og det betyder, at du skal lægge din tyngde, hvor beslutningen faktisk træffes: i selve valgkampen, i det personlige møde, og på det tidspunkt, hvor vælgeren er lydhør.

Den vælger, der skiftede parti sidste gang, er ikke tabt for dig. Vedkommende er i spil igen. Spørgsmålet er, om du er der, når de beslutter sig.