De unge har holdninger. Du har oversættelsesproblemer

63 procent af unge i Danmark ved, hvad de mener politisk. De kan bare ikke oversætte det til en stemmeseddel, og det gør det til dit problem.

Det er konklusionen i DUF’s Demokratianalyse 2026, og det bør give enhver kampagneleder og kandidat anledning til at sætte sig ned og tænke sig grundigt om. Ikke fordi unge er ligeglade eller politisk apatiske. De har meninger. Problemet er, at broen ikke er bygget.

Dansk Ungdoms Fællesråd måler hvert år det, de kalder demokratisk selvtillid: om unge oplever, at de har noget at bidrage med i politiske samtaler, at deres holdninger er værd at lytte til, og at de kan forstå de fleste politiske spørgsmål.

I år har 47 procent af unge lav demokratisk selvtillid, næsten halvdelen.

Bag det tal ligger noget konkret og brugbart for den, der vil forstå det rigtigt: Unge med lav demokratisk selvtillid deltager ikke i politiske aktiviteter og stemmer i langt mindre grad. Kun 20 procent af dem siger, at de er interesserede i politik, mod 77 procent af dem med høj selvtillid.

Men de har stadig holdninger.

Kløften ligger altså ikke mellem at have meninger og at mangle dem, den ligger i evnen til at oversætte sine meninger til politisk handling. Som en 19-årig i undersøgelsen beskriver det:

“Politik føles som om, at du skal være inde i klubben for at være med. Hvis du ikke er inde i den til at starte med, altså fra du er lille, så føles det som sådan, okay, der er bare en lukket dør, der kan du ikke rigtig komme ind.”

Den lukkede dør er dit problem.

De flytbare vælgere

Unge er den mest bevægelige vælgergruppe, du kan arbejde med. Hele 53 procent af danskerne skiftede parti fra 2019 til 2022, og andelen, der opfatter sig selv som fast knyttet til et parti, er faldet til 33 procent. Det er en generel bevægelse i vælgerkorpset, men den er stærkest hos dem, der endnu ikke har låst sig fast over mange valgperioder.

Din kampagne kan gøre en forskel, men kun hvis du forstår, hvordan beslutningerne rent faktisk træffes: af maven, ikke af hovedet. En vælger, der møder et budskab, der er rationelt funderet, er langt sværere at flytte end en, der møder noget, der rammer følelsesmæssigt rigtigt.

Du kan flytte en ung vælger langt mere end en 55-årig, der har stemt det samme parti siden Nyrup-regeringen. Men det kræver, at du møder dem på en måde, der giver mening for dem, og ikke for dig.

Og her er det, de fleste kampagner fejler. Man opretter en TikTok-profil, sætter “unge” som målgruppe i annoncesystemet og tager en selfie ved en ungdomsuddannelse og tror derefter, at opgaven er løst.

Spejling virker, men det kræver noget af dig

Analysen peger på noget, de fleste kandidater ikke tager tilstrækkeligt alvorligt: Unge har brug for nogen, de kan spejle sig i.

Det behøver ikke betyde, at du skal være ung. Men du skal tale et sprog, de genkender, tage udgangspunkt i de bekymringer, de faktisk har og ikke dem, du forestiller dig, at de burde have, og bruge eksempler fra deres hverdag og ikke fra Christiansborg.

En 24-årig kvinde i undersøgelsen sætter ord på, hvad der sker, når det går galt: “Så nævner de alle mulige ord, som jeg ikke forstår, og så føler jeg mig lidt dum, og så er jeg sådan, okay, jeg forstår alligevel ikke politik.”

Og alligevel er det den reaktion, langt de fleste kampagner avler hos unge vælgere, der ikke er vokset op med politisk sprog ved middagsbordet.

En 23-årig landmand i undersøgelsen beskriver sin politiske interesse sådan: “Alt det her med grøn trepart og kvælstofregulering (…) det er jo noget, vi snakker meget om på arbejdspladsen, så det er jo sådan noget, der også er lidt aktuelt for mig.”

Politik bliver interessant for dem, der oplever det som relevant for deres eget liv. Din opgave er at gøre det relevant.

For kampagneledere gælder det samme: Hvem taler til de unge vælgere i din kampagne? Er det nogen, de rent faktisk kan relatere sig til, eller sender du et byrådsmedlem på 57 til at holde oplæg på en teknisk skole?

Den verden, de vokser op i

Her er det, der gør hele problemet større, end det ser ud ved første øjekast.

54 procent af unge er bekymrede for, at deres liv bliver mere usikkert i fremtiden på grund af krige og konflikter. Kun hver tredje ung føler sig optimistisk, når de tænker på fremtiden, og kun hver tredje oplever, at deres egne handlinger kan være med til at skabe en bedre verden.

En 20-årig mand med lav demokratisk selvtillid sætter ord på det præcist: “Med politik, der er det noget med, at man har en meget lille stemme til et meget stort problem. Hvor lige nu i mit private liv, der har jeg en stor stemme til mine egne problemer. Så fokuserer jeg bare mere på mine egne end Danmarks.”

Den selvfølgelighed, at det næste årtis årgange automatisk vil få det bedre end dem selv, er brudt. De unge, der er 16-25 i dag, har oplevet pandemi og krig i Europa, set demokratier vakle og kigget på et boligmarked, hvor de ikke kan være med. Mange forsøger aktivt at undgå nyhederne, ikke fordi de er ligeglade, men fordi det hele er for tungt at bære på daglig basis.

Du kan ikke sælge en optimistisk fremtid, som de ikke selv tror på, og du kan ikke bruge klichéerne om, at vi sammen bygger et bedre samfund, hvis du ikke er parat til at forklare konkret, hvad du vil gøre for dem, ikke for “de unge” som abstrakt gruppe.

Den kandidat, der er villig til at acceptere præmissen om, at verden er mere urolig end før, og at de unges bekymringer er berettigede, har en reel mulighed. Hos en målgruppe, der endnu ikke har besluttet sig, hvor din valgkamp kan afgøres.

Hvad det kræver af dig

Tre ting skal du have styr på, hvis du seriøst vil nå de unge vælgere.

1. Tal om det, der rent faktisk bekymrer dem, ikke det, dit parti besluttede sig for at sætte på dagsordenen.
2. Sæt nogen i spil, de kan spejle sig i: En ung kandidat på listen, en frivillig på 22 år, eller dig selv, hvis du er parat til at møde dem i øjenhøjde.
3. Acceptér, at de ikke kender dig, ikke har fulgt med og ikke skylder dig noget. De er ubeskrevne blade, og det er en gave, ikke et problem. Men den gave kræver, at du starter forfra med dem hver gang.

Gør du ikke politik relevant for dem, i sprog, i indhold og i den måde du opfører dig på, giver det ikke mening at bruge kræfter på de unge vælgere. Brug i stedet din tid på de vælgere, du reelt kan nå.