Sådan bygger man et parti, der altid er klar

Liberal Party of Canada har lige afholdt sit største landsmøde i partiets historie, indsamlet flere penge end nogensinde og vundet en flertalsregering. Azam Ishmael har været med til at udvikle den organisation, der ligger bag. Her fortæller han hvordan, og hvorfor intet af det er kommet af sig selv.

4.500 mennesker mødtes i Montreal i april. Over halvdelen havde aldrig været til et liberalt landsmøde før. Omkring 1.000 var under 26 år. Det var det største landsmøde i partiets historie, og det kom efter en periode, Azam Ishmael uden videre kalder krævende.

“Jeg har haft det bedste job i canadisk politik. Det var krævende, særligt de sidste to år før den seneste valgkamp, men det har været mit livs ære at have arbejdet som National Director for at bygge et bedre Canada for alle.”

Han forlod posten den 29. maj efter mere end ni år som National Director, længere end nogen før ham. Den forrige artikel handlede om den politiske historie bag den liberale genkomst.

Denne handler om den organisatoriske: Hvordan får man et parti til at gå fra at ligge for døden i januar til at samle 4.500 mennesker til landsmøde femten måneder senere?

Svaret starter med en historie fra 2008.

Løftet han gav sig selv

Som ung medarbejder i partiet læste Ishmael en rapport om valget i 2008. Den daværende liberale leder og leder af oppositionen ville have udskrevet valg, men partiet var ikke klar. De havde simpelthen ikke pengene, og derfor endte det også med, at de kun brugte en del af det lovbestemte udgiftsloft. I Canada er der nemlig fastsat et loft for hvor mange penge, der må bruges på valgkamp.

Det satte sig fast hos Azam.

“Mit løfte til vores partiledere har altid været, at vi er klar, villige og i stand til at føre valgkamp, når der er brug for det. Det har det været, siden jeg tog over. Det er en arv, jeg er stolt af.”

Det lyder enkelt, men i praksis former det alt: hvordan man indsamler penge, hvordan man udvælger kandidater, hvordan man organiserer sig lokalt, og hvordan man træner sine folk. Et parti, der kun kan bruge halvdelen af sit udgiftsloft, er ikke bare underfinansieret. Det har været underorganiseret hele vejen ned, og det problem vokser sig større med tiden. De ni år som National Director har for Ishmael handlet om at rette op på netop dét.

Sådan fungerer landsmødet i praksis

De fleste forestiller sig et partilandsmøde som en politisk begivenhed: taler, afstemninger, resolutioner. Den forretningsmæssige del, som Ishmael kalder det. Det var også, hvad landsmødet i Montreal bestod af: politiske diskussioner, plenarmøder og valg af en ny ledelse.

Men det landsmøde, Ishmael har brugt år på at finpudse, er bredere end det. Deltagerne sætter selv deres program sammen ud fra kampagnetræning, politiske workshops og oplæg.

Målet er ikke kun at få partiets forretninger afviklet, men at sende folk hjem med noget i hovedet, de har lært, og lyst til at komme igen.

“Jeg bruger meget tid på feedback-undersøgelsen, vi sender ud efter et landsmøde. Vi skal finde alle de steder, hvor vi kan gøre oplevelsen bedre for deltagerne. Har man haft en god oplevelse, kommer man oftere tilbage.”

Omkring 1.200 af deltagerne kommer hver gang. Resten er nye, og at få dem til at dukke op, og til at vende tilbage, kræver et stykke arbejde: postkort til tidligere deltagere, telefonopkald, og en prisstruktur, der holder barrieren lav.

Medlemskab af partiet er gratis. Selve billetten til landsmødet er prissat til at dække udgifterne, ikke til at give overskud, og unge delegerede betaler mindre.

Alligevel kan den samlede pris, billet, transport og ophold, løbe op for den enkelte. Det er her, de lokale organisationer kommer ind.

“De stærke, lokale organisationer er en stor del af forklaringen. De kan tage noget af regningen lokalt og dermed gøre det billigere at deltage.”

Finansieringsmodellen

Den økonomiske model, Ishmael har været med til at bygge op, er værd at forstå, fordi det er den, der giver de lokale organisationer deres styrke.

Faste, månedlige donationer deles mellem det nationale parti og det lokale niveau. Giver en donor ti dollars om måneden, går fem til partiet centralt og fem bliver hos den lokale organisation. Begge niveauer har derfor en interesse i at finde nye donorer, og over tid bygger det lokale niveau sig op en reel kassebeholdning.

“Det lokale niveau er ved at blive ganske velhavende, og det er godt for organisationen som helhed.”

Den kassebeholdning gør en forskel, når der skal sendes delegerede til landsmøde, og lokalafdelingen kan sponsorere dem. Den gør en forskel under valgkampe, hvor de lokale selv finansierer arbejdet på gaden. Og den gør en forskel, når en kandidat takker af.

“Vi har tidligere set gode kandidater, der, da de forlod partiet, reelt efterlod organisationen uden penge, fordi indsamlingen ikke havde været god nok. Nu har vi et system, hvor der altid står penge tilbage til den næste.”

Justin Trudeau, tidligere premierminister i Canada med Azam Ishmael, tidligere National Director i The Liberal Party of Canada

Evnen til at skaffe penge er også en del af, hvordan kandidater bliver vurderet. En kandidat, der ikke kan rejse penge, er ikke klar, uanset hvor godt vedkommende ser ud på papiret.

“Vores kandidater skal kunne vise, at de ikke kun er gode på papiret. De skal kunne vise, at de selv kan bidrage til deres kampagne.”

For kampagneledere og partifolk er der en pointe at tage med her. Partiet finansierer ikke kandidaterne fra centralt hold. Kandidaterne viser, at de kan skaffe penge lokalt, og systemet er bygget, så der altid er noget tilbage til den næste.

Om fremtidens valgkampe

Ny teknologi som kunstig intelligens kan give valgkampe et stort boost, men kun hvis den bliver brugt rigtigt.

En af lærdommene fra Harris-kampagnen ved det seneste amerikanske præsidentvalg var, at telefonopkaldene til potentielle vælgere gav mindre og mindre effekt, og Azam Ishmael ser den samme tendens fortsætte.

AI bliver et vigtigt redskab, særligt for de mindre kampagner, der ikke har en stor stab. Men Azam Ishmael er præcis om, hvor grænsen går.

“AI kan være en rigtig god kampagneassistent og kan hjælpe en kandidat enormt. Men det kan ikke erstatte den faktiske kontakt til vælgeren. Der er stadig brug for det menneskelige møde. Politisk arbejde handler om autenticitet. Det handler om mennesker, der møder mennesker, og det kan AI ikke ændre.”

Derfor starter Azam Ishamel også med organisationen, ikke med teknologien.

“Vi skal have flere lokale teams. Vi skal være mere synlige lokalt. Og vi skal blive ved med at gå dørbanken og møde vælgerne. Bliv ved med at række ud. Byg fællesskaber. Giv ikke op på de gamle metoder.”

Det er værd at tage med sig for enhver kandidat eller kampagneleder. Det parti, der vandt flertal i Canada, efter at være skrevet ud af regnskabet seksten måneder tidligere, fandt ikke en teknologisk genvej. De byggede lokale organisationer, der var stærke nok til at holde sammen mellem valgene, træne nye folk og stille op, når det gjaldt.

Og resultaterne taler for sig selv.