Under folketingsvalget i år stødte knap hver tredje vælger på AI-genereret politisk indhold. Og 69 procent brød sig ikke om det, de så. Alligevel finder AI-genereret indhold vej ind i flere og flere kampagner.
Det viser en ny analyse fra SDU’s Digital Democracy Centre, der har undersøgt danskernes digitale adfærd i forbindelse med forårets folketingsvalg.
Rapporten kortlægger ikke bare, at AI-genereret indhold er til stede i dansk valgkamp. Det var vi vist flere, der så, og måske endda også rullede øjne af. Den kortlægger også, hvad danskerne mener om det. Og den konklusion er entydig nok til, at enhver kampagneorganisation burde stoppe op og reflektere et øjeblik.
Politisk kommunikation handler om tillid. Ikke om designkvalitet, ikke om produktionshastighed, ikke om billedet ser professionelt ud. Det handler om, at vælgeren tror på afsenderen, og vælgeren skal have tillid til, at afsenderen kan repræsentere dem.
AI-genereret indhold – uanset om det er et billede, et klip eller en tekst – signalerer noget præcist om afsenderen: At der ikke er et rigtigt menneske bag. At det er produceret. At afsenderen har tilladt sig at erstatte den menneskelige hånd med en algoritme.
Og her fortæller to ud af tre (69 procent), at de ikke bryder sig om AI-genereret indhold.
Der er en vis ironi i tallene. 19 procent af danskerne brugte AI ugentligt til at skaffe sig valginformation under valgkampen. De er ikke fremmede over for teknologien. De bruger den selv. Men vælgerne har også lov til at være nogle hyklere, det er trods alt dem, der bestemmer.
De leder efter nogen, der skal repræsentere dem i svære politiske dilemmaer og i de sager, der kan gøre en forskel for dem og deres familie. Og her vil man hellere have et menneske end en computer.
Hvad det koster i praksis
Kandidater og kampagneledere, der overvejer AI i offentlig kommunikation, stiller typisk det forkerte spørgsmål. Spørgsmålet er ikke: Kan vælgerne se, at det er AI? Spørgsmålet er: Hvad sker der med din troværdighed, hvis de kan?
Under folketingsvalget cirkulerede AI-genererede materialer fra politiske partier, og noget af det var foto-realistiske billeder, der kunne ledsage budskaber, mens andet var såkaldt ”AI slop”, altså AI-indhold, der med vilje er produceret i en lav kvalitet, men optimeret til algoritmen. I rapporten skelnes der ikke mellem den oplevede kvalitet af AI-indholdet, men alene oplevelsen hos vælgeren af, at der er brugt AI til at skabe det.
Den negative følelse påvirker selvfølgelig oplevelsen af det enkelte budskab, men det smitter selvfølgelig også af på kandidatens samlede troværdighed. En vælger, der opdager, at et opslag er AI-genereret, stiller sig pludselig spørgsmålet om, hvad der ellers ikke er ægte.
Bedre AI løser ikke problemet i min optik. Jo mere avanceret teknologien bliver, desto mere værdi kommer autenticitet til at have. Og en kampagne, der har sat sin troværdighed til for at spare tid på produktionen, har lavet en handel, der ikke er pengene værd.
AI kan hjælpe dig med at producere hurtigere. Det kan ikke hjælpe dig med at overbevise en vælger om, at du er den rigtige kandidat for dem. Og det er den vigtigste opgave i en valgkamp.
Hvad vi ved fra Holland
En af mine bekymringer ved kunstig intelligens er, at det kan bruges til en effektiv skalering af kommunikation. Det kan jo lyde fint, når intentionen er rigtig, men der findes masser af eksempler på kræfter, der ikke vil os det godt. Eller som gerne vil skabe splid i vores samfund.
Der findes mig bekendt ikke en systematisk analyse af, hvilken tone danske politikere bruger, når de bruger AI-genereret indhold. Men så er det jo godt, at vi har hollænderne.
Under det hollandske kommunalvalg i marts 2026 monitorerede forskere fra Universitetet i Amsterdam AI-genereret kampagneindhold fra 30 kommuner på tværs af Facebook, Instagram, TikTok og X.
I de første 10 dages data indeholdt omkring hvert fjerde opslag med AI-genereret indhold noget negativt i tonen. Jeg frygtede personligt, at det ville være højere, men det er stadig højt.
AI sænker tærsklen for, hvad det koster at producere den slags i stor skala. En enkelt kampagne kan i dag producere angrebsindhold, der for tre år siden ville have krævet et produktionshold.
Oveni det kommer mærkningen. 90 procent af det AI-genererede kampagneindhold i Holland bar ingen mærkning. Vælgerne vidste ikke, hvad de så på. Fra august 2026 kræver den nye AI Act mærkning af AI-genereret indhold i markedsføring, så danskerne kommer i hvert fald til at vænne sig til at se mere mærket AI-indhold.
Om det rykker noget ved danskernes oplevelse? Det må vi se. Men vi skal i hvert fald ikke bruge AI uovervejet.
Stram styring, ikke totalt forbud
Det vil være for enkelt at konkludere, at AI ikke hører hjemme i politiske kampagner. Det gør det. Men i min optik hører det hjemme i de interne arbejdsgange. Som et redskab til research, idégenerering, analyse og kladder, og ikke i det, vælgerne rent faktisk ser.
Linjen går her: Det, vælgeren møder, skal være skabt, gennemgået og godkendt af et rigtigt menneske. Ikke fordi AI ikke kan producere brugbart indhold. Men fordi politisk kommunikation handler om troværdighed, og tillid er det eneste, du har, der ikke kan produceres hurtigt.
En kampagne kan vinde meget på at bruge AI klogt internt. Den kan tabe meget på at lade det vise sig offentligt.