Lær af populisterne: Enkeltsagen kan blive dit bedste greb frem mod 2029

Populistiske partier vinder sjældent på den bedste og mest gennemarbejdede politik. De vinder, fordi de bruger enkeltsagen: én konkret sag, der kan mærkes i maven og samtidig belyser noget større.

I 2029 skal danskerne vælge nye byrådsmedlemmer, regionsrådsmedlemmer og medlemmer af Europa-Parlamentet. Og jeg tror også, at vi skal forvente et folketingsvalg samtidig. De partier, der står stærkest til den tid, er dem, der har brugt ”fredstiden” til at forberede sig ordentligt. Og hvorfor ikke lære af de partier, der har medvind på tværs af Europa?

Jeg er kommet i gang med at holde oplæg igen, og omdrejningspunktet har været ét spørgsmål: Hvad kan vi gøre i dag for at blive klar i 2029?

Mit svar er, at mange partier med fordel kan låne ét greb fra populisterne: enkeltsagen. Den gode enkeltsag kan belyse en større samfundstendens som land mod by eller eliten mod den almindelige dansker.

Hvad gør populisterne bedre end de andre partier?

Populisterne er sindssygt gode til fortællingen, og de fortaber sig ikke i teknikaliteter. Det er dér, resten af partierne kan lære noget.

Ved folketingsvalget allierede Dansk Folkeparti sig med en kæde af tankstationer. DF betalte forskellen mellem den faktiske pris på benzin og diesel og den pris, partiet gerne ville have. Vælgerne stod i kø, de rigtige mennesker blev skidesure, og medierne dækkede det flittigt. Imens handlede debatten om lige det emne, DF gerne ville tale om.

Jeg kan ikke forestille mig, at de samme penge brugt på traditionel annoncering havde opnået det samme. Kampagnen var en enkeltsag i sin reneste form. Den handlede om én pris på én vare, som alle kunne forholde sig til, og som fortalte noget om partiets politik for almindelige danskeres hverdagsøkonomi.

Og modstanderne kunne nemt fremstilles som den virkelighedsfjerne elite, der ikke er optaget af det, der er vigtigt, men af det, der er politisk korrekt. I hvert fald i opfattelsen blandt DF’s potentielle vælgere.

Sammenlign det med de kandidater, jeg har mødt gennem årene, der var frustrerede over, at vælgerne ikke forstod deres budskab om koblingsprocenten mellem fri- og folkeskoler. Eller at vælgerne ikke var lige så skeptiske over for Finansministeriets regnemodeller, som de selv var. Kandidaterne havde måske ret i sagen. Men de havde tabt kampen om en fortælling før de var begyndt.

Hvorfor virker enkeltsagen så godt?

Enkeltsagen virker, fordi den er konkret nok til at blive husket og stor nok til at betyde noget. En truet skole i en landsby handler om skolen, men den handler også om, hvorvidt nogen inde på rådhuset interesserer sig for livet uden for byen. Det er den større tendens, sagen kan belyse.

Tilde Holch Duedahl, folketings- og kommunalvalgskandidat for Venstre, prioriterede i 2022 de mindre landsbyer, fordi de lokale sager fyldte mere der end i de store byer:

“Jeg er meget optaget af landdistrikternes ve og vel, og derfor brugte jeg mere tid til byfester, ved de lokale supermarkeder og hvor jeg ellers kunne møde mine potentielle vælgere.”

Det handler også om at oversætte. Da Jacob Mark fra SF blev valgt til Folketinget første gang i 2015, havde han én mærkesag: minimumsnormeringer. Hans kampagneleder, Laura Marie Sinius Månsson, kaldte selv ordet forfærdeligt, og i 2015 var det kun de fagligt interesserede, der vidste, hvad det betød. Derfor oversatte kampagnen det til maks tre børn til en pædagog i vuggestuen og maks seks børn til en pædagog i børnehaven.

Laura Marie Sinius Månsson har selv en klar opfordring til dig, der er ny kandidat: ”Første gang skal du bare være en enkeltsags-/mærkesagspolitiker. Og alle, der kender dig, skal vide hvad din ene sag er.”

Kampagnen holdt fast i budskabet i to valgkampe i træk. Da valgkampen i 2019 kom, havde Jacob Mark en troværdig position på området, og minimumsnormeringer var blevet et kendt ord i familiekredse.

Som kandidat skal du helst kunne fortælle sagen gennem et menneske. Det er stærkere at tale om lille Storm på otte år, der fik en rulle tape til at klistre ryggen sammen på matematikbogen, da han skulle starte i en ny klasse end om et generelt behov for nye skolebøger i skolen.

Både som kampagneleder og som kandidat har I en opgave i at holde fast i jeres valgte budskab og enkeltsag. Og når budskabet er blevet gentaget 10.000 gange af jer og jeres frivillige. Når I fysisk kan mærke et ubehag ved tanken om at sige det én gang til. Så skal I sluge hårdt, trække luft ind og gentage det 10.000 gange til.

Hvordan finder I jeres lokale sag?

I behøver ikke otte forskellige sager, der kan favne hele kommunen. I skal bare finde én, der er god nok. Og for de af jer, der er nye kandidater eller som ikke kommer fra det regerende parti, så skal I se det som en befrielse, at I ikke behøver tage ansvar for noget af det, der er foregået blandt politikerne indtil videre.

Sagen skal være afgrænset til jeres lokalområde, og den skal kunne vække følelser. Det kan være en skolelukning, en omfartsvej, trafikstøj eller kvaliteten af drikkevandet fra vandværket. Der skal være nogen, der er uenige med jer – for en uenighed giver liv til sagen, og det er med til at skærpe jeres profil overfor vælgerne.

Den bedste måde at finde sagen på er at gå ud og lytte. Gå en tur i nabolaget og bank på nogle døre for at høre, hvordan området kan gøres bedre. Det giver jer en fornemmelse af, hvad der rører sig, og vælgeren får en oplevelse af at blive hørt. Derfor kan den aktivitet ikke startes for tidligt.

Når sagen er fundet, skal I beslutte, hvordan den etableres. Skal I oprette en Facebook-gruppe, afholde høringer, lave arrangementer eller starte en forening? Find en talsperson, og vælg gerne den person, der også skal stille op, så vedkommende også kan blive kendt på sagen.

Der er fra start ingen grund til at kalde det et partiinitiativ endnu. Tværtimod kan I samle flere, hvis der ikke er et logo på endnu, men I skal naturligvis sørge for at tage æren, når vi begynder at nærme os valgkampene i 2029.

For kandidaten betyder det, at du skal være ansigtet på sagen i flere år. For kampagnelederen betyder det, at sagen skal ind i strategien nu: Hvem er målgruppen for sagen, og hvor mange stemmer kan den realistisk give? Og for jer begge: Hvordan holder vi liv i sagen fra nu og frem til valget?

Hvorfor skal I starte nu?

Vælgerne kan ikke stemme på nogen, der ikke eksisterer i deres bevidsthed. Det er så frelst en sætning, at der er partier, der overvejer at stille sætningen op som kandidat til byrådet næste gang. Det ved jeg godt. Men det gør det ikke desto mindre rigtigt.

Udnyt det faktum, at der er så lang tid til et valg. Konkurrencen er ikke-eksisterende lokalt. Hvornår mødte du f.eks. sidst en politiker nede ved stationen eller din hoveddør? Jeg vil vædde med, at det var i marts for langt, lange de fleste.

Det ville samtidig også være utroværdigt, hvis du i september 2029 lancerer en stor lokal kampagne om vigtigheden af den lokale skole i den landsby, som du bor i, hvis der ikke er en eneste person, der har hørt dig sige noget om det før lige det øjeblik.

Brug tiden på at etablere jer selv og jeres valgte sag i jeres vælgeres bevidsthed. I behøver ikke føre valgkamp hver dag og hele tiden, men hold det hele tiden i kog i jeres område. Det kan fint være et Facebook-opslag engang imellem og måske et læserbrev hver anden måned.

Men kom i gang i dag. Find en enkeltsag, giv den et ansigt, og bliv ved med at tale om den, indtil vælgerne forbinder den med jer.